Pressemeddelelser
25. maj 2004 Design og top-præstationer i skøn forening:
ViewSonic lancerer ny 17" multimedie-fladskærm i VX-serien.
Med lanceringen af VX750 lancerer ViewSonic en 17" multimedie-skærm til de mange brugere, der ønsker såvel top-præstationer som flot design. Den nye fladskærm egner sig lige godt på kontoret som i hjemlige omgivelser – ikke kun på grund af sit tidløse silver-metallic design, men også fordi billedkvaliteten er helt i top, med stor lysstyrke, høj kontrast, super skarphed og brede betragtningsvinkler.
VX750 har en optimal opløsning på hele 1280x1024 og har såvel analog som digital (DVI-D) input. Takket være en responstid på blot 16 ms, afvikles selv hurtige spil og action-film i overbevisende stil, og de flotte billeder ledsages af god lyd fra to integrerede 5-watt højttalere. For dem, der værdsætter endnu bedre lydakkompagnement, er der mulighed for at forbinde skærmen med et større audio-system via det indbyggede audio-output, eller man kan med hovedtelefoner tilsluttet det eksterne jack-stik nyde de gode AV-muligheder uden at forstyrre andre – perfekt til f.eks. undervisning og i kontolandskaber.
Den alsidige on-screen menu styres med trykknapper, så man nemt og behændigt opnår perfekt skærmindstilling, og systemet giver tillige mulighed for at bruge sRGB farvestyring, så der opnås bedre overensstemmelse mellem skærmbillede og print. Den PC- og Mac-kompatible VX750 er TCO'99 godkendt – og på mange måder økonomisk i brug, f.eks. bruger den kun 1 watt i "active off" stilling - og ved vægmontering kan der spares værdifuld plads på skrivebordet.
VX750 er omfattet af ViewSonics 3 års ombytningsgaranti (med ombytning typisk indenfor 48 timer).
ViewSonic VX750: udvalgte highlights:
Kontrast | 450:1 (typisk) |
Optimal opløsning | 1280x1024 |
Responstid | 16 ms |
Betragtningsvinkler | 150° vandret, 125° lodret (ved 10:1), 160° vandret, 145° lodret (ved 5:1) |
Lysstyrke | 270 cd/m² (typisk) |
Øvrigt | Integrerede højttalere (2 x 5-watt), analog + DVI-D input, OSD key and power lock, sRGB farvestyring, TCO’99 |
For yderligere information, venligst kontakt en af nedenstående:
Om ViewSonic:
ViewSonic Corporation er en af verdens førende, uafhængige leverandører af display-produkter (Visual Technologiesä) til forretningsbrug, Internet, uddannelse og underholdning. ViewSonics produkter har opnået mere end 1.200 udmærkelser fra uafhængige publikationer og organisationer verden over.
Med hovedsæde i Walnut, Californien, blev ViewSonic stiftet i 1987 og er i dag et privatejet selskab med en årlig omsætning på mere end 1 mia. dollars.
ViewSonic har salgskontor i Danmark på adressen:
ViewSonic Danmark, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø. Tlf.: 7022 1171, fax: 7022 1181