land:
Viewsonic - See the Difference  
 
Presserum
Pressemeddelelser

22. juni 2003

Nye udnævnelser og lederskift i ViewSonic  
Reorganisering skal styrke firmaets globale visioner  

ViewSonic Corporation har foretaget en række forfremmelser og udnævnelser på øverste ledelsesniveau. Det sker bl.a. med henblik på en forstærkning ViewSonics globale position og en udbygning af specifikke regionale styrker. Som led i denne omfattende omstrukturering er Christopher Franey udnævnt til president (øverste chef) for ViewSonic Americas (VSA) og Jeff Volpe til vice president (underdirektør) med ansvar for marketing samme sted, mens Mel Taylor bliver ny president for ViewSonic Europe. For alle tre bliver det en hovedopgave, sammen med den øvrige topledelse, at medvirke til udformningen af ViewSonics strategi- og forretningsudvikling frem mod en position som den foretrukne globale leverandør af visuelle display-produkter.

"Disse udnævnelser vil hjælpe ViewSonic til at gennemføre vigtige målsætninger i de forskellige geografiske regioner og at styrke vores brand både på det professionelle og det private marked – og vores anseelse som førende i branchen," udtaler James Chu, ViewSonics bestyrelsesformand og CEO.

Med udnævnelsen til president for ViewSonic VSA forlader Chris Franey sin nuværende position som chef for ViewSonic Europe for i fremtiden af overvåge alt salg, marketing og de operationelle funktioner overalt i Nord- og Sydamerika.  Han har mere en 25 års erfaring i salg, marketing og operationel ledelse i IT-branchen og har besat adskillige lederstillinger i sine 11 år hos ViewSonic.

Som vice president med ansvar for marketing i ViewSonic VSA vil Jeff Volpe udbygge sine erfaring fra 18 år i IT-branchen. Han har været hos ViewSonic siden 1996 og var senest salgsdirektør i VSA med ansvaret for alle salgsaktiviteter i Nord- og Sydamerika. Før da har Jeff Volpe bl.a.  fungeret som leder af Business Products Division, hvor han havde ansvar for distributionen og samarbejdet med forhandlerne i USA og Canada, og som direktør i Canada, hvor han etablerede den lokale afdeling og skaffede ViewSonic en position som markedsleder.

Når Mel Taylor tiltræder som president for ViewSonic Europe, vil han tillige beholde sine nuværende ansvarsområder som marketingdirektør i denne region. Før han kom til ViewSonic var Mel Taylor ansat hos Fujitsu Siemens og hos StorageTek, begge steder som marketingdirektør. Hans omfattende erfaring inkluderer udvikling af relationerne til mellem-handelen, generel forretningsudvikling, produktledelse, strategisk planlægning og lønsomhedsstyring.

Det sidste led i ViewSonics regionale ledelsesteam, Middle Lin, fortsætter uændret  som president for ViewSonic Asia Pacific, med ansvaret for de daglige operationer i denne region. Med sine 20 år i branchen må Middle Lin betegnes som 'teknologi-veteran', og han har været stærkt medvirkende til ViewSonic Asia Pacific's markante vækst og til at etablere selskabets regionale førerposition på LCD-området i 2003.

Om ViewSonic:
ViewSonic Corporation er en af verdens førende, uafhængige leverandører af visuelle display-produkter til forretningsbrug, Internet, uddannelse og underholdning. ViewSonics produkter har opnået mere end 1.000 udmærkelser fra uafhængige publikationer og organisationer verden over.

Med hovedsæde i Walnut, Californien, blev ViewSonic stiftet i 1987 og er i dag et privatejet selskab.

For yderligere information venligst kontakt:

Peter Anderson, Country Manager Danmark og Sverige
Telefon: 7022 1171
E-mail:
peter.anderson@viewsoniceurope.com
  


Erklæringer om fremtidige forhold

Denne pressemeddelelse indeholder 'erklæringer om fremtidige forhold', bl.a. alle erklæringer med relation til ViewSonics forventede produktpræstationer, forretningsmuligheder og økonomiske præstationer. Disse erklæringer er underlagt risici og usikkerheder, som kan være årsag til at aktuelle resultater er markant forskellige fra forventningerne. Sådanne risici og usikkerheder indbefatter, men er ikke begrænset til ViewSonics afhængighed af tredjepartsproducenter, til ViewSonics behov for at opretholde og udvide sine salgskanaler, til markedets accept af ViewSonics produkter, generelle branche trends,
inkl. cykliske trends i PC- og displaybranchen eller til indflydelsen fra konkurrerende produkter og prisalternativer. Investorer anbefales at læse ViewSonics Form 10 arkiveret hos 'Securities and Exchange Commission', især afsnittet "Factors that May Affect ViewSonic's Business and Financial Results."

Overdreven tiltro bør ikke tillægges disse 'erklæringer om fremtidige forhold', som er gældende på datoen for denne pressemeddelelse. Alle 'erklæringer om fremtidige forhold' er begrænset i deres helhed ved denne advarende erklæring, og ViewSonic påtager sig ingen forpligtelse til at revidere eller forny nogen 'erklæring om fremtidige forhold' for at tage højde for begivenheder eller omstændigheder indtruffet efter denne dato.

# # #

Alle nævnte firmanavne og varemærker er deres respektive firmaers ejendom.


Tilbage til toppen
Privacy Policy   Terms of Use   Contact us   Sitemap

Registered No: 3131161       Registered in England and Wales
ViewSonic Europe Limited, Riverside House, 2a Southwark Bridge Road, 7th Floor, London, SE1 9HA, United Kingdom
 
Copyright © ViewSonic Corporation 2000-2007. All rights reserved.
See the difference
Startside Produkter Firmapræsentation Service & Support Presserum Awards Kontakt os Find nærmeste forhandler