Pressemeddelelser
15. september 2004 ViewSonics nye satsning i Europa
Det stilfulde og alsidige ViewSonic N3000w LCD TV appellerer bredt og giver storartet ydelse og værdi for pengene
ViewSonic® Corporation, en af verdens førende, uafhængige leverandører af display-produkter, har netop lanceret sit første high definition tv, et 30" bredformat LCD TV, i Europa. Med høje ydelser til en rimelig pris imødekommer NextVision N3000w mange forbrugeres ønske om et stort, fladskærms-fjernsyn.
N3000w er et unikt og alsidigt LCD TV, som fungerer optimalt som såvel tv-apparat som computerskærm. og det er udviklet med henblik på at give forbrugere det bedst mulige skærmbillede, hvad enten det bruges som fjernsyn eller som multimedie-skærm. Avanceret 'motion adaptive video de-interlacing'-teknologi giver fremragende 'front-of screen'- præsta-tioner, inkl. progressive skærmbilleder, og i kombination med '3:2 reverse pull-down support' og 'High Bandwidth Digital Content Protection' leverer apparatet en ensartet visuel oplevelse i høj kvalitet.
"ViewSonics baggrund som en førende leverandør i det traditionelle, accellererende marked for pc-skærme giver os en medfødt fordel i det stærkt konkurrenceprægede tv-marked," udtaler Peter Anderson, Country Manager i Danmark og Sverige. "N3000w spiller en vigtig rolle i den igangværende 'visuelle revolution' ved at give forbrugerne friheden til at benytte et og samme produkt som både tv-apparat og computerskærm uden at gå på kompromis med hverken størrelse eller billedkvalitet".
NextVision N3000w LCD TV tilbyder dobbelt integrerede tunere til ægte 'side-by-side' kanalvisning, og et indbygget 20 watt audiosystem med subwoofer output med High-Fi lyd. Picture-in-picture og split-screen funktionerne giver mulighed for visning at to forskellige video input samtidig. Skærmen er tillige kompatibel med analoge og digitale PC og Mac® computer-systemer og tilbyder et omfattende valg mellem forskellige forbindelser, bl.a. DVI-D, PC, to Euro Scarts, samt to komponent (YpbPr), og composite video.
N3000w, som har tekst-tv funktion og leveres med en avanceret fjernbetjening, kan nemt vægmonteres ved hjælp at et monteringssæt, der leveres som ekstraudstyr.
"Vores evne til hurtigt at lancere nye produkter betyder, at vi som firma kan bevæge os hurtigere end man er vant til på det traditionelle tv-marked," siger Peter Anderson og fortsætter: " Positioneringen af N3000w betyder, at vores udvalgte europæiske forhandlere kan få fordel af den øgede integration af salgskanalerne for forbrugerelektronik og computer-udstyr."
N3000w har et design, der gør det ideelt til både private hjem og som display i kontorer, sportsbarer og lignende. Den vejledende pris er kr. 19.995, inkl. moms, og det er omfattet af en 2 års garanti.
NextVision N3000w i korte træk
Panel størrelse | 30” |
Optimal opløsning | 1280x76 |
Billedformat | 15:9 |
Kontrastforhold | 500:1 (typisk) |
Lysstyrke | 500cd/m² |
Responstid | 16 millisekunder (typisk) |
Betragtningsvinkler | 170° vandret og lodretl |
Input/Output | 2 x Euro Scarts, 2 x RCA component (YPbPr +YCbCr), 1 x RGB D-sub, 1 x DVI-D, 1 x CBVS, 2x TV/R multi region dual tuners |
Audio | 2 x 10W højttalere, subwoofer output |
Teletext | 250 sider Fastext Memory |
Detaljerede specifikationer på: http://www.viewsoniceurope.com/data/60/NextVision_N3000w.pdf
Download af billede i høj opløsning: http://www.viewsoniceurope.com/data/156/N3000w_h.jpg
For yderligere information, venligst kontakt en af nedenstående:
Om ViewSonic:
ViewSonic Corporation er en af verdens førende, uafhængige leverandører af display-produkter til forretningsbrug, Internet, uddannelse og underholdning. ViewSonics produkter har opnået mere end 1000 udmærkelser fra uafhængige publikationer og organisationer verden over.
Med hovedsæde i Walnut, Californien, blev ViewSonic stiftet i 1987 og er i dag et privatejet selskab med en årlig omsætning på mere end 1 mia. dollars.
ViewSonic har salgskontor i Danmark på adressen:
ViewSonic Danmark, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø. Tlf.: 7022 1171, fax: 7022 1181
For yderligere information: www.viewsonic.dk
Erklæringer om fremtidige forhold
Denne pressemeddelelse indeholder 'erklæringer om fremtidige forhold', bl.a. alle erklæringer med relation til ViewSonics forventede produktpræstationer, forretningsmuligheder og økonomiske præstationer. Disse erklæringer er underlagt risici og usikkerheder, som kan være årsag til at aktuelle resultater er markant forskellige fra forventningerne. Sådanne risici og usikkerheder indbefatter, men er ikke begrænset til ViewSonics afhængighed af tredjepartsproducenter, til ViewSonics behov for at opretholde og udvide sine salgskanaler, til markedets accept af ViewSonics produkter, generelle branche trends, inkl. cykliske trends i PC- og displaybranchen eller til indflydelsen fra konkurrerende produkter og prisalternativer. Investorer anbefales at læse ViewSonics Form 10 arkiveret hos 'Securities and Exchange Commission', især afsnittet "Factors that May Affect ViewSonic's Business and Financial Results."
Overdreven tiltro bør ikke tillægges disse 'erklæringer om fremtidige forhold', som er gældende på datoen for denne pressemeddelelse. Alle 'erklæringer om fremtidige forhold' er begrænset i deres helhed ved denne advarende erklæring, og ViewSonic påtager sig ingen forpligtelse til at revidere eller forny nogen 'erklæring om fremtidige forhold' for at tage højde for begivenheder eller omstændigheder indtruffet efter denne dato.