land:
Viewsonic - See the Difference  
 
Presserum
Pressemeddelelser

26. oktober 2004

Danske Jan Jensen øverste chef for ViewSonic Europe

ViewSonic® Corp., en af verdens førende, uafhængige leverandører af display-produkter, har udnævnt Jan Jensen til president og administrerende direktør for ViewSonic Europe, i hvilken rolle han skal forestå strategiske ledelse og forretningsudvikling i Europa, som led i bestræbelserne på at gøre ViewSonic til den foretrukne globale leverandør af visuelle display produkter.

Jan Jensen har mere end 15 års teknologisk ledererfaring med i bagagen, senest som vice president med ansvar for Worldwide Sales Channels og for regionerne Europa, Mellemøsten og Afrika hos Proxim Wireless Networks, en globalt førende virksomhed inden for trådløst netværksudstyr. Hos Proxim var Jan Jensen medvirkende til at positionere firmaet som et premium brand, mens han samtidig udviklede og implementerede nye globale strategier for salg, distribution og prispolitik.

"Jans lederskab vil være centralt i vores indsats for at videreudvikle ViewSonics brand på både business-to-business og konsumentmarkedet - og i bestræbelserne på at pleje vores omdømme som en af branchens førende i Europa," udtaler James Chu, ViewSonics formand og CEO. "Hans omfattende internationale erfaring inden for salg, marketing og brand-positionering, som har nar opnået i forskellige brancher, som forbrugerelektronik, IT, media og netværksteknologi, vil helt sikkert blive et væsentligt aktiv  for ViewSonic i bestræbelserne på at forfølge vores globale vision."

Forud for sin ansættelse hos Proxim har Jan Jensen bestredet forskellige lederstillinger rundt om i verden, heriblandt som deputy chief operating office hos Metro International, vice president of busines in EMEA hos Gateway, director of international channel management hos Siemens Computer Systems, business unit manager hos Compaq Computer, samt forskellige salgs- og marketingstillinger hos Panasonic/Matsushita.  Endvidere har Jan Jensen været medlem af bestyrelsen for Energy Solution Internatonal, den største uafhængige forhandler af softwareløsninger til olie- og gasudvindingsindustrien, hvor han deltog i udviklingen af firmaets visioner og globale salgs- og marketingstrategier.

Jan Jensen har en uddannelse som cand. merc. fra Handelshøjskolen i Århus. Som president for ViewSonic Europe afløser han Christopher Franey, som tidligere i år blev udnævnt til president for ViewSonic Americas.


For yderligere information, venligst kontakt en af nedenstående:

Marie Pinon
Press Relations Europe
ViewSonic Europe
Tlf.: +33 (0) 1 41 47 49 05
E-mail:
pinonm@viewsoniceurope.com
 
Ole Holst
ViewSonic Pressekontor
Danmark
Tlf.: 49 18 03 13 / 40 19 33 13
E-mail:
viewsonic@oh-marcoms.dk


Om ViewSonic:

ViewSonic Corporation er en af verdens førende, uafhængige leverandører af display-produkter til forretningsbrug, Internet, uddannelse og underholdning. ViewSonics produkter har opnået mere end 1.000 udmærkelser fra uafhængige publikationer og organisationer verden over.
ViewSonic blev stiftet i 1987 og er i dag et privatejet selskab med hovedsæde i Walnut, Californien.

ViewSonic har salgskontor i Danmark på adressen:
ViewSonic Danmark, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø. Tlf.: 7022 1171, fax: 7022 1181
For yderligere information:
www.viewsonic.dk


Erklæringer om fremtidige forhold

Denne pressemeddelelse indeholder 'erklæringer om fremtidige forhold', bl.a. alle erklæringer med relation til ViewSonics forventede produktpræstationer, forretningsmuligheder og økonomiske præstationer. Disse erklæringer er underlagt risici og usikkerheder, som kan være årsag til at aktuelle resultater er markant forskellige fra forventningerne. Sådanne risici og usikkerheder indbefatter, men er ikke begrænset til ViewSonics afhængighed af tredjepartsproducenter, til ViewSonics behov for at opretholde og udvide sine salgskanaler, til markedets accept af ViewSonics produkter, generelle branche trends, inkl. cykliske trends i PC- og displaybranchen eller til indflydelsen fra konkurrerende produkter og prisalternativer. Investorer anbefales at læse ViewSonics Form 10 arkiveret hos 'Securities and Exchange Commission', især afsnittet "Factors that May Affect ViewSonic's Business and Financial Results."
Overdreven tiltro bør ikke tillægges disse 'erklæringer om fremtidige forhold', som er gældende på datoen for denne pressemeddelelse. Alle 'erklæringer om fremtidige forhold' er begrænset i deres helhed ved denne advarende erklæring, og ViewSonic påtager sig ingen forpligtelse til at revidere eller forny nogen 'erklæring om fremtidige forhold' for at tage højde for begivenheder eller omstændigheder indtruffet efter denne dato.



Tilbage til toppen
Privacy Policy   Terms of Use   Contact us   Sitemap

Registered No: 3131161       Registered in England and Wales
ViewSonic Europe Limited, Riverside House, 2a Southwark Bridge Road, 7th Floor, London, SE1 9HA, United Kingdom
 
Copyright © ViewSonic Corporation 2000-2007. All rights reserved.
See the difference
Startside Produkter Firmapræsentation Service & Support Presserum Awards Kontakt os Find nærmeste forhandler