|
|
 |
 |
Pressemeddelelser
18. januar 2005
God standard-projektor til en god pris: Biografunderholdning i dagligstuen
Med projektormodellen PJ400 præsenterer ViewSonic, som er en af verdens førende producenter af display-produkter, en god basis-projektor, der med sine høje ydelser, sit særlige udstyr og sin brugervenlighed gør den til et oplagt valg såvel til hjemmebiografen som til præsentationer, forelæsninger og lignende. Takket være en kraftig lysstyrke på 1.600 ANSI lumens sikrer PJ400 lysstærke og kontrastrige billeder. Projektoren, der kun vejer 2,2 kg, har en fast opløsning på 800 x 600 og et kontrastforhold på 300:1 og præsterer således knivskarpe billeder med naturtro, levende farver. Mens præstationsniveauet er særdeles højt, er støjniveauet samtidig behageligt lavt, nemlig kun 38dB - eller 33dB i 'whisper mode'.
Med brugen af progressive scan teknologi, 3:2 pull down og en særlig undertrykkelse af billedstøj, sikres brugerne rolige, flimmerfrie projektioner. Ud over porte til PC og notebook er PJ400 udstyret med S-video, component-video og composite-video forbindelser, som betjener bl.a. DV-afspillere, spilkonsoller og digitale videokameraer. Håndtering af HDTV-signaler er heller ikke noget problem for denne model.
Digital 'keystone correction', kort brændvidde, digital zoom-funktion og 4:3/16:9 formatvalg sikrer korrekte billedproportioner og optimal visning i praktisk talt alle omgivelser.
Med autojustering går installationen af projektoren som en leg - også for de ikke teknisk kyndige. Endvidere kan indstillingerne justeres manuelt via den nemme, intuitive menu. Levetiden på den integrerede 165 watt pære er ca. 4.000 timer i 'whisper mode', hvilket er tilstrækkeligt til 2.600 spillefilm i gennemsnitslængde.
Investeringen er sikret og eventuelle bekymringer fjernet med den exceptionelle tre års on-site garanti, der betyder, at i tilfælde af nødvendig reparation, behøver en PJ400-ejer ikke vente i dagevis på at få projektoren repareret. I de fleste tilfælde vil en ombytningsprojektor kunne leveres inden for 48 timer – en ret enestående service.
PJ400 leveres med fjernbetjening, kabler og en detaljeret brugermanual.
PJ400 tekniske specifikationer I korte træk: | Teknologi
| 3 x 0.55" LCD | Lysstyrke | 1.600 ANSI lumens | Contrast | 300:1 | Optimal opløsning | 800 x 600 (SVGA) | Billedformat | 4:3, med omskiftning til 16:9 | Forbindelser | D-Sub (RGB/Component-video), S-video, composite-video, Audio, RS-232 | Støjniveau | 38dB, 30dB i whisper mode | Vægt | 2,2 kg | Lampe-levetid | Op til 4.000 timer i whisper mode | Garanti | 3 år med on-site ombytningsservice | Video input signaler | PAL, SECAM, NTSC, NTSC 4,43, SD: 480i/p, 525i, 576i, 625i, HD: 720p, 1080i |
Link til billede I høj opløsning: http://www.viewsoniceurope.com/data/156/pj400_h.jpg
For yderligere information, venligst kontakt en af nedenstående:
Om ViewSonic: ViewSonic Corporation er en af verdens førende, uafhængige leverandører af display-produkter til forretningsbrug, Internet, uddannelse og underholdning. ViewSonics produkter har opnået mere end 1000 udmærkelser fra uafhængige publikationer og organisationer verden over. Med hovedsæde i Walnut, Californien, blev ViewSonic stiftet i 1987 og er i dag et privatejet selskab med en årlig omsætning på mere end 1 mia. dollars.
ViewSonic har salgskontor i Danmark på adressen: ViewSonic Danmark, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø. Tlf.: 7022 1171, fax: 7022 1181 For yderligere information: www.viewsonic.dk
Erklæringer om fremtidige forhold Denne pressemeddelelse indeholder 'erklæringer om fremtidige forhold', bl.a. alle erklæringer med relation til ViewSonics forventede produktpræstationer, forretningsmuligheder og økonomiske præstationer. Disse erklæringer er underlagt risici og usikkerheder, som kan være årsag til at aktuelle resultater er markant forskellige fra forventningerne. Sådanne risici og usikkerheder indbefatter, men er ikke begrænset til ViewSonics afhængighed af tredjepartsproducenter, til ViewSonics behov for at opretholde og udvide sine salgskanaler, til markedets accept af ViewSonics produkter, generelle branche trends, inkl. cykliske trends i PC- og displaybranchen eller til indflydelsen fra konkurrerende produkter og prisalternativer. Investorer anbefales at læse ViewSonics Form 10 arkiveret hos 'Securities and Exchange Commission', især afsnittet "Factors that May Affect ViewSonic's Business and Financial Results."
Overdreven tiltro bør ikke tillægges disse 'erklæringer om fremtidige forhold', som er gældende på datoen for denne pressemeddelelse. Alle 'erklæringer om fremtidige forhold' er begrænset i deres helhed ved denne advarende erklæring, og ViewSonic påtager sig ingen forpligtelse til at revidere eller forny nogen 'erklæring om fremtidige forhold' for at tage højde for begivenheder eller omstændigheder indtruffet efter denne dato.
|
Tilbage til toppen |