Pressemeddelelser
21. februar 2005ViewSonics internationale position styrket efter tildeling af mere end 450 priser og udmærkelser i 2004
ViewSonic har styrket sin position som en af verdens førende producenter af display-produkter efter i 2004 at have modtaget mere end 450 priser og udmærkelser fra uafhængige publikationer og organisationer, hvilket har bragt ViewSonics totale samling af priser op på over 1.500. Også i 2004 kom anerkendelserne fra hele verden – 255 fra Asien og Fjernøsten, 150 fra Europa og Mellemøsten og 45 fra Nordamerika.
Alene i Danmark opnåede ViewSonic-produkter i 2004 otte udmærkelser i form af priser og fremragende test i anerkendte publikationer.
Af de 150 priser i Europa og Mellemøsten, blev de fleste tildelt forskellige af ViewSonics LCD-skærme. Her var den professionelle serie (VP) dominerende, idet 17"-modellen VP171 fik 17 priser og 20" modellen VP201 29 priser. Men også to projektormodeller fik mange anerkendelser, den prisbillige PJ510 (19 priser) og high-end modellen PJ650 (10 priser).
"ViewSonic stræber efter at udvikle produkter, som opfylder kundernes krav og ønsker," siger Mel Taylor, vice president og marketingdirektør i ViewSonic Europe. "Godt design, innovative ideer og konstante forbedringer betyder, at vores produkter ofte bringer sig i position til at modtage branchens anerkendelser og priser. Jeg er meget glad for disse resultater, som bekræfter kvaliteten af vores produkter - og værdien af at lytte til kundernes ønsker."
I 2004 drog ViewSonic også på sit første togt ind på LCD-TV markedet. 30" modellen, N3000w, som blev lanceret i 4. kvartal, fik en flot modtagelse og nåede inden udgangen af 2004 at vinde seks priser. I begyndelsen af 2005 fulgtes dette op med introduktionen af en 32"-mode - som den første af flere planlagte LCD-TV lanceringer i løbet af året.
For yderligere information, venligst kontakt en af nedenstående:
Om ViewSonic:
ViewSonic Corporation er en af verdens førende, uafhængige leverandører af visuelle display-produkter til forretningsbrug, Internet, uddannelse og underholdning. ViewSonics produkter har opnået mere end 1.500 udmærkelser fra uafhængige publikationer og organisationer verden over.
Med hovedsæde i Walnut, Californien, blev ViewSonic stiftet i 1987 og er i dag et privatejet selskab med en årlig omsætning på mere end 1 mia. dollars.
ViewSonic har salgskontor i Danmark på adressen:
ViewSonic Danmark, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø. Tlf.: 7022 1171, fax: 7022 1181
For yderligere information: www.viewsonic.dk