|
|
 |
 |
Pressemeddelelse
21. oktober 2005
ViewSonics VX-serie vokser - og bliver endnu hurtigere!
ViewSonic® Corp. - en af verdens førende producenter af display-produkter - udvider nu serien af hurtige fladskærme med lanceringen af markedets første LCD-bredformatskærm med lav responstid - og præsenterer samtidig den første 2ms-skærm på markedet.
VX-serien, som er udviklet med ViewSonics unikke ClearMotiv™ teknologi, omfatter en række modelstørrelser fra 17" til 20" med svartider på 8ms, 3ms og 2ms. De udgør det ideelle valg for passionerede gamere og multimedie-entusiaster, som ønsker at spille de hurtigste computerspil og se de vildeste actionfilm i den bedst mulige billedkvalitet, helt uden forvrængninger og slør.
De nuværende 3ms-modeller, VX724 og VX924, får fra begyndelsen af november selskab af VX922, som bliver markedets første 19" LCD-skærm med en forbløffende hurtig 2ms responstid (grå-til-grå). Og i februar følger så i Europa lanceringen af ViewSonic VX2025, en 20" bredformatskærm (16:10 billedformat), med en responstid på 8ms.
Med lanceringen af disse to modeller, bliver ViewSonic igen - som det for nyligt var tilfældet med 8ms og 3ms skærmmodellerne - først på markedet med gennembrydende præstationsforbedringer for LCD-skærme.
"Med lanceringen af 8ms og 3ms fladskærme har ViewSonic allerede indenfor det seneste års tid sat nye standarder med hensyn til skærm-responstider, og dermed givet et løft til hele markedet," forklarer Peter Nielsen, country manager ViewSonic Danmark. "Og nu har vi ikke alene med lanceringen af 2ms-modellen VX922 slået vores egen hastighedsrekord i 19" segmentet, men også etableret nyt benchmark for 20'" bredformat-segmentet med den nye VX2025."
VX922- og VX2025-modellerne supplerer ViewSonics nuværende VX-serie af forbrugerrettede LCD-skærme, som omfatter disse modeller:
- VX715 – 17", 8ms – Opgraderes snart til VX712 med integrerede 'usynlige' højttalere - VX912 – 19", 8ms – Opgraderes snart med integrerede 'usynlige' højttalere - VX724 – 17", 3ms - VX924 – 19", 3ms
For yderligere information, venligst kontakt en af nedenstående:
Om ViewSonic: ViewSonic Corporation er en af verdens førende, uafhængige leverandører af display-produkter til forretningsbrug, Internet, uddannelse og underholdning. ViewSonics produkter har opnået mere end 2.000 udmærkelser fra uafhængige publikationer og organisationer verden over. ViewSonic blev stiftet i 1987 og er i dag et privatejet selskab med hovedsæde i Walnut, Californien.
ViewSonic har salgskontor i Danmark på adressen: ViewSonic Danmark, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø. Tlf.: 7022 1171, fax: 7022 1181 For yderligere information: www.viewsonic.dk
Erklæringer om fremtidige forhold Denne pressemeddelelse indeholder 'erklæringer om fremtidige forhold', bl.a. alle erklæringer med relation til ViewSonics forventede produktpræstationer, forretningsmuligheder og økonomiske præstationer. Disse erklæringer er underlagt risici og usikkerheder, som kan være årsag til at aktuelle resultater er markant forskellige fra forventningerne. Sådanne risici og usikkerheder indbefatter, men er ikke begrænset til ViewSonics afhængighed af tredjepartsproducenter, til ViewSonics behov for at opretholde og udvide sine salgskanaler, til markedets accept af ViewSonics produkter, generelle branche trends, inkl. cykliske trends i PC- og displaybranchen eller til indflydelsen fra konkurrerende produkter og prisalternativer. Investorer anbefales at læse ViewSonics Form 10 arkiveret hos 'Securities and Exchange Commission', især afsnittet "Factors that May Affect ViewSonic's Business and Financial Results."
Overdreven tiltro bør ikke tillægges disse 'erklæringer om fremtidige forhold', som er gældende på datoen for denne pressemeddelelse. Alle 'erklæringer om fremtidige forhold' er begrænset i deres helhed ved denne advarende erklæring, og ViewSonic påtager sig ingen forpligtelse til at revidere eller forny nogen 'erklæring om fremtidige forhold' for at tage højde for begivenheder eller omstændigheder indtruffet efter denne dato.
|
Tilbage til toppen |