|
|
 |
 |
Pressemeddelelse
20. oktober 2005
Ny kraftfuld ViewSonic projektor til landevejens helte PJ256D er lys, let og fuld af features - til en overkommelig pris ViewSonic® Corp. - en af verdens førende producenter af display-produkter - præsenterer nu PJ256D, en ny DLP™ projektormodel på kun 0,99 kg, som tilføjelse til firmaets omfattende ud-valg af projektorer til såvel professionelle som private. PJ256D er udviklet specielt til at opfylde behovene hos 'landevejens helte', og den er således den første mini-bærbare ViewSonic-projektor, der præsterer en lysstyrke på hele 1.500 ANSI lumens.
PJ256D byder endvidere på kompatibilitet, brugervenlighed og strålende billedkvalitet i en letvægtsudformning, der nemt kan tages med over alt. Med de mangfoldige forbindelses-muligheder, inkl. PC'er og DVD-afspillere, er projektorens anvendelsesområder udvidet - fra præsentationer i bestyrelseslokalet til afslappet filmunderholdning i dagligstuen. Ved den hurtige og nemme set-up synck'er projektoren automatisk inputkilden - en stor fordel, ikke mindst ved brug 'i marken'.
"PJ256D imødekommer kravene fra de professionelle rejsende om høj lysstyrke og mange tilslutningsmuligheder. Modellens lave vægt og høje ydelser gør den til et vigtigt salgsværktøj," fremhæver Peter Nielsen, country manager ViewSonic Danmark.
Med en XGA-opløsning på 1024 x 768 og en kontrast på 2000:1 præsterer PJ256D klare, tydelige billeder, og en fjernbetjening med indbygget mus og laser-pointer gør det muligt at fremhæve vigtige punkter uden afbrydelser i præsentationen. Video-faciliteterne omfatter integreret 'motion adaptive', progressive scan teknologi og 3:2 pull down, hvilket betyder 'levende video' med færre kunstgreb. En optisk zoom-linse tillader brugerne at ændre billedstørrelse ved at dreje på linsen, og med 'whisper mode' minimeres støjgenerne samtidig med at lampens levetid forlænges op til 4.000 timer.
Med PJ256D følger ViewSonics exceptionelle tre års on-site garanti, der betyder, at en ombytningsprojektor som regel vil kunne leveres inden for 48 timer – en ret enestående service. Den nye model sælges fra slutningen af oktober gennem udvalgte forhandlere.
PJ256D's tekniske specifikationer I korte træk:
Teknologi | DLP | Lysstyrke | 1.500 ANSI lumens | Kontrast | 2000:1 | Opløsning | 1.024 x 768 (XGA) | Billedformat | 4:3, med omskiftning til 16:9 | Forbindelser | RGB-ind, Component-video, S-video, Composite-video | Støjniveau | 38dB (typ.), 37dB i 'whisper mode' | Vægt | 0,99 kg | Lampe-levetid | Op til 4.000 timer i 'whisper mode' | Øvrigt | Front- og bagprojektion, optisk zoom, progressive scan, trådløs fjernbetjening, transporttaske |
|
Link til billede I høj opløsning: http://www.viewsoniceurope.com/data/156/pj256D_h.jpg
For yderligere information, venligst kontakt en af nedenstående:
Om ViewSonic: ViewSonic Corporation er en af verdens førende, uafhængige leverandører af display-produkter til forretningsbrug, Internet, uddannelse og underholdning. ViewSonics produkter har opnået mere end 2.000 udmærkelser fra uafhængige publikationer og organisationer verden over. ViewSonic blev stiftet i 1987 og er i dag et privatejet selskab med hovedsæde i Walnut, Californien.
ViewSonic har salgskontor i Danmark på adressen: ViewSonic Danmark, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø. Tlf.: 7022 1171, fax: 7022 1181 For yderligere information: www.viewsonic.dk
Erklæringer om fremtidige forhold Denne pressemeddelelse indeholder 'erklæringer om fremtidige forhold', bl.a. alle erklæringer med relation til ViewSonics forventede produktpræstationer, forretningsmuligheder og økonomiske præstationer. Disse erklæringer er underlagt risici og usikkerheder, som kan være årsag til at aktuelle resultater er markant forskellige fra forventningerne. Sådanne risici og usikkerheder indbefatter, men er ikke begrænset til ViewSonics afhængighed af tredjepartsproducenter, til ViewSonics behov for at opretholde og udvide sine salgskanaler, til markedets accept af ViewSonics produkter, generelle branche trends, inkl. cykliske trends i PC- og displaybranchen eller til indflydelsen fra konkurrerende produkter og prisalternativer. Investorer anbefales at læse ViewSonics Form 10 arkiveret hos 'Securities and Exchange Commission', især afsnittet "Factors that May Affect ViewSonic's Business and Financial Results."
Overdreven tiltro bør ikke tillægges disse 'erklæringer om fremtidige forhold', som er gældende på datoen for denne pressemeddelelse. Alle 'erklæringer om fremtidige forhold' er begrænset i deres helhed ved denne advarende erklæring, og ViewSonic påtager sig ingen forpligtelse til at revidere eller forny nogen 'erklæring om fremtidige forhold' for at tage højde for begivenheder eller omstændigheder indtruffet efter denne dato.
|
Tilbage til toppen |