Pressemeddelelser
15. marts 2007ViewSonic viser digitalt indhold i super size med markedets første DLP-projektor med iPod® dock
PJ258D er lille i størrelse, men stor i såvel design, alsidighed og ydelse
ViewSonic kan nu præsentere verdens første multifunktionelle "Made for iPod" DLP-projektor, PJ258D, hvor firmaets innovative ViewDock-teknologi nu også har fundet anvendelse inden for denne produktkategori. Den nye projektormodel giver høje præstationer på alle områder, og i tillæg får de mange iPod video-entusiaster helt nye digitale underholdningsmuligheder, idet projektoren kan forstørrer iPod'ens billeder og video fra mini-skærmformat til størrelse i fuld skala eller mere - helt uden hjælp fra en computer.
Undersøgelser har vist, at iPod-brugere tre gange så ofte downloader video-klip, film og webcast til deres media player, hvilket gør PJ258D til det perfekte redskab til fælles fremvisning af personligt medie-indhold. Med sit elegante design, som passer perfekt til iPod'en, og med en vægt på kun 2 kg, er PJ258D ideel til såvel unge mennesker, hjemmebio-entusiaster og forretningsfolk, der ønsker at nyde digitalt medieindhold i alle slags omgivelser, hvad enten det i teenageværelset, dagligstuen, kælderstuen, hotelværelset eller firmaets mødelokale.
I lighed med iPod'en, er PJ258D udviklet med tanke for brugervenlighed og alsidig brug. Via dock'en forbindes video-iPod'en direkte til projektoren, så der ikke er brug for en computer. Samtidig bliver iPod'ens batteri opladet under afspilning af digitalt indhold, så underholdningen kan fortsætte uden afbrydelse. Projektoren understøtter tillige andre digitale medier gennem de mange opkoblingsmuligheder, inkl. S-Video og VGA, så den hurtigt kan forbindes til PC'er, DVD-afspillere og spilkonsoller.
"Fremskridt inden for digital teknologi har frembragt en ny generation af forbrugere, som ønsker at informationer og underholdning skal være lige så øjeblikkelige, mobile og reale, som de selv er i deres livsstil," forklarer Peter Falbe, country manager i ViewSonic Danmark. "PJ258D-projektoren er ViewSonics seneste eksempel på, hvordan innovativ teknologi kan imødekomme disse krav og hele tiden tilpasse sig, hvordan brugerne benytter og deles om deres favorit-medier."
PJ258D er bygget på Texas Instruments prisvindende DLP platform og yder en skarp XGA-opløsning på1024x768, en lysstyrke på 2.000 lumens og en kontrast på 2.000:1, hvilket sikrer klare, skarpe billeder og video i alle omgivelser.
Den nye projektormodel kan fra april købes hos udvalgte forhandlere og detailkæder til en vejl. pris på kr. 9.995, inkl. moms.
Link til produktbillede i høj opløsning:
http://www.viewsoniceurope.com/data/156/PJ258D_h.jpg
For yderligere information, venligst kontakt en af nedenstående:
Om ViewSonic:
ViewSonic® Corp.er en af verdens førende leverandører af display-produkter. Gennem et omfatttende udvalg at display-løsninger af høj kvalitet til både erhvervsliv, uddannelses-institutioner og private hjem, giver ViewSonic brugerne mulighed for at "See the difference™". ViewSonics produkter har opnået mere end 2.000 udmærkelser fra uafhængige publikationer og organisationer verden over. ViewSonic blev stiftet i 1987 og er i dag et privatejet selskab med hovedsæde i Walnut, Californien.
ViewSonic har salgskontor i Danmark på adressen:
ViewSonic Danmark, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø. Tlf.: 7022 1171, fax: 7022 1181
For yderligere information: www.viewsonic.dk
Erklæringer om fremtidige forhold
Denne pressemeddelelse indeholder 'erklæringer om fremtidige forhold', bl.a. alle erklæringer med relation til ViewSonics forventede produktpræstationer, forretningsmuligheder og økonomiske præstationer. Disse erklæringer er underlagt risici og usikkerheder, som kan være årsag til at aktuelle resultater er markant forskellige fra forventningerne. Sådanne risici og usikkerheder indbefatter, men er ikke begrænset til ViewSonics afhængighed af tredjepartsproducenter, til ViewSonics behov for at opretholde og udvide sine salgskanaler, til markedets accept af ViewSonics produkter, generelle branche trends, inkl. cykliske trends i PC- og displaybranchen eller til indflydelsen fra konkurrerende produkter og prisalternativer. Investorer anbefales at læse ViewSonics Form 10 arkiveret hos 'Securities and Exchange Commission', især afsnittet "Factors that May Affect ViewSonic's Business and Financial Results."
Overdreven tiltro bør ikke tillægges disse 'erklæringer om fremtidige forhold', som er gældende på datoen for denne pressemeddelelse. Alle 'erklæringer om fremtidige forhold' er begrænset i deres helhed ved denne advarende erklæring, og ViewSonic påtager sig ingen forpligtelse til at revidere eller forny nogen 'erklæring om fremtidige forhold' for at tage højde for begivenheder eller omstændigheder indtruffet efter denne dato.