land:
Viewsonic - See the Difference  
 
Presserum
PRESSEMEDDELELSE

Januar 2008

ViewSonic benytter display-ekspertise til lancering af ny linie af digitale fotorammer med høj opløsning
Billeder får nyt liv med serie smarte digitale fotorammer fra display-leder

Ifølge undersøgelse fra Parks Associates bliver mere end to tredjedele af alle de digitale foto, der tages, aldrig printet eller vist, mens minderne hober sig op på hukommelseskort og harddiske. ViewSonic® Corp. slipper billederne fri fra harddisken og bringer dem til sofabordet med introduktionen af en 'nem-i-brug' linie af digitale fotorammer. Firmaets første fotorammer - 7" bredformatmodellen DP701W4WH, 8" bredformatmodellen DF88W-523 og 8" modellen med traditionelt format DF87G-533 - er alle prisoverkommelige, smarte og alsidige højkvalitets-display til fremvisning af digitale foto, som ellers måske aldrig ville have set dagens lys.

"At fremvise personlige minder - fra bryllupsdage og børnenes første oplevelser til familieferier og fødselsdage - på højkvalitets-display er et naturligt næste skridt for ViewSonic," siger Peter Falbe, country manager ViewSonic Danmark. " Når vi således nu udvider vores program af førende display-teknologi produkter til også at omfatte fotorammer, er det blot det seneste eksempel på, hvordan vi møder den digitale livsstilstrend og forbedrer forbrugernes muligheder for at se og udveksle digitalt indhold."

Billeder kan uploades til rammerne med et USB kabel eller direkte fra kameraets hukommelseskort. Med deres 128MB intern hukommelse kan rammerne vise og roterer op til 106 1,2-megapixel fotos. Brugeren kan browse og vise foto individuelt , se miniaturefotos eller  kreere diasshow med overgangseffekter.

7" bredformatmodellen DP701W4WH bringer billeder til live med en 800x480 opløsning, 220 cd/m2 lysstyrke og en kontrast på 400:1 (typisk), som er ideel til skarpe og livfulde billeder. DP701W4WH skaber en blød overgang fra billede til billede, samtidig med at den blanke hvide ramme får den til at passe perfekt til dagens moderne bolig- og kontorindretning. Fotorammen kan vise JPEG og BMP formater og inkluderer også tids- og alarmfunktioner.

8" bredformatmodellen DF88W-523 og 8" modellen med traditionelt format DF87G-533 giver billederne større skærmareal og personlighed med deres audio og video funktioner. Disse rammer kan vise JPEG, BMP og M-JEPG formater, og DF88W-modellen kan endvidere vise MPEG2 og MPEG4 formater. DF88W byder på en 800x480 opløsning og en 300:1 kontrast, mens DF87G har en 800x600 opløsning og 500:1 kontrast (typisk). Med 250 cd/m2 lysstyrke (typisk) vises billederne lyse og klare. Begge modeller indbefatter en integreret højtaler til MP3 lyd, fjernkontrol og tids-, alarm- og kalenderfunktioner.

Ud over at vise personlige billeder er disse fotorammer, med deres nemme betjening, også ideelle til firmabrug. I stedet for at fremskaffe nye skilte og andet informationsmateriale til butikker, lægekonsultationer og undervisningssteder, kan man hurtigt skifte budskaber ved at uploade nye billeder på fotorammen og derved spare tid og penge.

7" bredformatmodellen DP701W4WH kan allerede nu købes hos udvalgte forhandlere til en vejledende pris på kr.895, inkl. moms, og den er dækket af en 2 års garanti.

8" modellerne er endnu ikke kommet i handlen i Danmark - og priserne er ikke fastlagt.


Om ViewSonic:
ViewSonic® Corporationer en af verdens førende leverandører af display-produkter. ViewSonic udvikler, markedsfører og servicerer et bredt program af innovative produkter inden for LCD-skærme, LCD-tv, projektorer, digital skiltning og andre display-produkter.

ViewSonic har salgskontor i Danmark på adressen:
ViewSonic Danmark, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø. Tlf.: 7022 1171, fax: 7022 1181
For yderligere information:
www.viewsonic.dk



For further information and sample availability please contact:

Peter Falbe
Country Manager
ViewSonic Danmark
Tlf.: 7022 1171
E-mail:
peter.falbe@viewsoniceurope.com
 
Marie Pinon
Press Relations Europe
ViewSonic Europe
Tlf.: +33 (0)1 4147 4905
E-mail:
pinonm@viewsoniceurope.com
 
Ole Holst
ViewSonic Pressekontor,
Danmark
Tlf.: 4918 0313 / 4019 3313
E-mail:
viewsonic@oh-marcoms.dk



Disclaimer - Erklæringer om fremtidige forhold

Denne pressemeddelelse indeholder 'erklæringer om fremtidige forhold', bl.a. alle erklæringer med relation til ViewSonics forventede produktpræstationer, forretningsmuligheder og økonomiske præstationer. Overdreven tiltro bør ikke tillægges disse 'erklæringer om fremtidige forhold'. ViewSonic påtager sig ingen forpligtelse til at revidere eller forny nogen 'erklæring om fremtidige forhold' for at tage højde for begivenheder eller omstændigheder indtruffet efter datoen for denne pressemeddelelse. Investorer anbefales at læse ViewSonics 'Annual Report' (på Form 10-K) og 'Quarterly reports' (på Form 10-Q) arkiveret hos SEC (Securities and Exchange Commission), især afsnittet 'Risk Factors'.

Fodnote: Alle firmanavne og handelsmærker er deres respektive selskabers ejendom.



Tilbage til toppen
Privacy Policy   Terms of Use   Contact us   Sitemap

Registered No: 3131161       Registered in England and Wales
ViewSonic Europe Limited, Riverside House, 2a Southwark Bridge Road, 7th Floor, London, SE1 9HA, United Kingdom
 
Copyright © ViewSonic Corporation 2000-2007. All rights reserved.
See the difference
Startside Produkter Firmapræsentation Service & Support Presserum Awards Kontakt os Find nærmeste forhandler