land:
Viewsonic - See the Difference  
 
Presserum
PRESSEMEDDELELSE

Januar 2008

Fabelagtig hjemmebio-performance:
ViewSonic projektor i bredformat og fuld 1080p HD hæver niveauet for videounderholdning

Med basis i 20 års erfaring og ekspertise inden for den visuelle display branche, melder ViewSonic Corp. nu sin entré i den finere 'hjemmebio-livsstils kategori' med den første model i ViewSonics 'Precision-serie' - Pro8100 hjemmebio-projektor. Precision-serien kombinerer det seneste inden for farve-performance, teknologi og design, og yder således fremragende billedkvalitet med både standard og high definition kilder. Modeller i Precision-serien sælges  udelukkende gennem specialiserede forhandlere og forretninger.

Med high-end modellen Pro8100 introducerer ViewSonic således nu den seneste teknologi inden for fuld-HD projektorer, med fabelagtig billedkvalitet og optimal video-skarphed. Modellen er udrustet med en lang række ny-generations features, har 16:9 billedformat med fuld-HD 1080p opløsning og indeholder den seneste billedbehandlings-teknologi, som vil tilfredsstille selv de mest krævende video-entusiaster.

Bedste panel-, farve- og video-teknologi
Hjertet i dette innovative fuld 1080p HD projektor-mesterstykke er et C2Fine 3-LCD panel, som forbedrer lysstyrken og løfter farve-nøjagtigheden til nye niveauer. Input-signalerne bliver automatisk sporet og optimeret af en kraftfuld Silicon Optix Recon video scaler med HQV (Hollywood Quality Video), som giver topkvalitets-, støjfri, high-definition film, video og tv. Takket være 10-bit farvebehandling giver Pro8100 super-fine farveovergange med sine over en milliard farver. Samtidig vurderer den billederne på pixel-basis og renser ethvert sløret område, samtidig med at den tilfører kontrast, så detaljer står tydeligere frem. Pro8100 identificerer endvidere komplette billedrammer, som de kommer ind, og optimerer film til broadcast-kadence uanset kadencen på video-inputtet. Med sin integrerede auto-blænde teknologi, reagerer Pro8100 på signalforandringer med nøjagtig realtidsjustering til lysstyrkeniveauerne indenfor en scene. Dette muliggør kontrastniveauer på op til 13000:1.

Uforlignelige farve-kalibreringsmuligheder
I slutningen af billedbehandlings-kæden optræder den sofistikerede ViewSonic Precision Color System™ (PCS) som en endelig 'farve-kontrol gatekeeper' og sikrer nøjagtig farvegengivelse ved at finjustere og korrigere farvegengivelses-fejl i front-end scalerings-chippen. Hvad der typisk ellers kun opnås med dyre eksterne video-optimeringsenheder, sikres af den den indbyggede PCS, der tillader op til 33 individuelle niveauer af gamma korrektion for farvekalibrering på studie-niveau, så der opnås næsten perfekt gråskala-optimering.

Nem at betjene
Pro8100 er nem at tilslutte: en intuitiv 'on screen menu' gør det muligt selv for tekniske novicer hurtigt at finde rundt i projektorens omfattende billedoptimeringsmuligheder. Med et støjniveau på blot 18dB i eco mode, er denne model ekstremt støjsvag. I eco mode forlænges lampens levetid tillige til 5000 timer - nok til at vise en spillefilm hver eneste dag i mere end ni år! For nemt at opnå den perfekte installation og opsætning, er Pro8100 udstyret med elektrisk zoom og fokus, inkl. motoriseret H & V linse skift. Foruden standard pc- og video-tilslutninger byder Pro8100 på to af de seneste HDMI 1.3a indgange med HDCP og to component video-input som giver fuld digital og analog opkoblingsmulighed i en skræddersyet hjemmebio-installation.

Enestående personlige tilpasningsmuligheder
Til dem, der kan lide at skabe mere variation i dagligstuens farvesammensætning, kan  Pro8100 fås med udskifteligt kabinet. Mens standard er piano-sort, kan modellen således skifte farve til hvid, grå eller bordeaux.

"Med Pro8100-projektoren leverer ViewSonic højpræcisions-hjemmebio til passionerede video-entusiaster, som forlanger den mest avancerede billebehandlings-teknologi og det højeste niveau for billedkvalitet og farverenhed," beretter Peter Falbe, country manager ViewSonic Danmark.

Pro8100 leveres med en 3 års 'on-site' garanti og kan købes hos specialiserede forhandlere til en vejledende pris på kr. 29.995, inkl. moms.

Pro8100 i korte træk:

Model
Precision Pro8100
Teknologi
3 x 0.74” LCD C2Fine™ med MLA
Opløsning
1920 x 1080 Fuld HD (native)
Kontrast (maks.)
13000:1
Lysstyrke (ANSI Lumen)
1000
Billedformat
16:9 native
Projektions-størrrelse
40”–300” (1,0–7,6 m) (Diagonal)
Projektions-afstand
1,2–15,4 m
Throw Ratio
1,4-2,3:1
Video Format
HDTV (720p, 1080i, 1080p, 24p),
SDTV/EDTV (480i/p, 576i/p),
PAL, SECAM, NTSC
Støjniveau (Normal / Eco mode)
23dB / 18dB
Tilslutninger
2 x HDMI 1.3a,
2 x Component,
1 x S-video,
1 x Composite,
1 x PC-VGA,
1 x USB,
1 x RS-232c,
1 x DC 12V Trigger (f.eks. til Screen Relay)
Specielle Features
HQV (Hollywood Quality Video)
Silicon Optix HQV® Reon VX-210
Precision Color System™
Uforlignelig billed-kalibrering
Fuld 10-bit billedbehandling
Avanceret sort niveau justering
33 kanal gamma korrektion
3D farvestyring
Forbedring af kant-kvalitet
Kort-afstand optik
Motoriseret H&V linseskift
Motoriseret optisk zoom
Motoriseret fokus
Auto-blænde
Eco mode
Bagbelyst fjernkontrol
Udskifteligt kabinet
(bordeaux, skifergrå, hvid)
Vægt
9,0 kg
Dimensioner
(B x H x D)
543 x 156 x 388 mm
Garanti
3 år onsite +
1 åt/maks. 1000 timer på lampe
Kan købes fra
Januar 2008

Billeder af Pro8100 i høj opløsning kan downloades fra denne side (under Home Cinema nederst på siden):
http://www.viewsoniceurope.com/DK/Press/mc_projectors.htm


Om ViewSonic:
ViewSonic® Corporation er en af verdens førende leverandører af display-produkter. ViewSonic udvikler, markedsfører og servicerer et bredt program af innovative produkter inden for LCD-skærme, LCD-tv, projektorer, digital skiltning og andre display-produkter.

ViewSonic har salgskontor i Danmark på adressen:
ViewSonic Danmark, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø. Tlf.: 7022 1171, fax: 7022 1181
For yderligere information:
www.viewsonic.dk



For further information and sample availability please contact:

Peter Falbe
Country Manager
ViewSonic Danmark
Tlf.: 7022 1171
E-mail:
peter.falbe@viewsoniceurope.com
 
Marie Pinon
Press Relations Europe
ViewSonic Europe
Tlf.: +33 (0)1 4147 4905
E-mail:
pinonm@viewsoniceurope.com
 
Ole Holst
ViewSonic Pressekontor,
Danmark
Tlf.: 4918 0313 / 4019 3313
E-mail:
viewsonic@oh-marcoms.dk



Disclaimer - Erklæringer om fremtidige forhold

Denne pressemeddelelse indeholder 'erklæringer om fremtidige forhold', bl.a. alle erklæringer med relation til ViewSonics forventede produktpræstationer, forretningsmuligheder og økonomiske præstationer. Overdreven tiltro bør ikke tillægges disse 'erklæringer om fremtidige forhold'. ViewSonic påtager sig ingen forpligtelse til at revidere eller forny nogen 'erklæring om fremtidige forhold' for at tage højde for begivenheder eller omstændigheder indtruffet efter datoen for denne pressemeddelelse. Investorer anbefales at læse ViewSonics 'Annual Report' (på Form 10-K) og 'Quarterly reports' (på Form 10-Q) arkiveret hos SEC (Securities and Exchange Commission), især afsnittet 'Risk Factors'.

Fodnote: Alle firmanavne og handelsmærker er deres respektive selskabers ejendom.



Tilbage til toppen
Privacy Policy   Terms of Use   Contact us   Sitemap

Registered No: 3131161       Registered in England and Wales
ViewSonic Europe Limited, Riverside House, 2a Southwark Bridge Road, 7th Floor, London, SE1 9HA, United Kingdom
 
Copyright © ViewSonic Corporation 2000-2007. All rights reserved.
See the difference
Startside Produkter Firmapræsentation Service & Support Presserum Awards Kontakt os Find nærmeste forhandler